Uden energi er vi ingenting
For at være god til at være menneske, er der brug for energi. Vi har brug for energi til at tænke gode tanker, være kreative, sociale, nærværende og ikke mindst til at træffe gode beslutninger nu og i fremtiden.
Grundlæggende kan man dele energi op i to kategorier – psykisk og fysisk energi. Psykisk energi er det overskud du oplever at have. Des mere psykisk energi du har, jo mere indhold orker du at have i dit liv. Selvfølgelig påvirker de hinanden. Jo højere psykisk energioverskud du har, jo mere fysisk energi vil du have… og vice versa.
Fysisk energi kommer bl.a. fra det vi spiser – og ikke mindst fra det vi undlader at sætte tænderne i. Du opbygger også fysisk energi ved at belaste din krop via træning, motion og bevægelse. For lidt søvn, afslapning og hvile giver også problemer med energien – og energien har vi brug for, for at skabe motivation og fastholde vores gode og sunde livsstil. Du kan også opbygge psykisk energi ved at lære at tøjle tankerne og slippe de unødvendige, så der kommer ro på og du undlader at spilde din psykiske energi.
Derfor værner jeg om min energi
Jeg hører tit interessante kommentarer som;
”Ja, ja Mads Bo, du lever bare som du gør, fordi du ønsker at blive 100 år.”
”Du er bange for at blive gammel.”
”Du er bange for at dø.”
Jeg elsker livet og tanken om engang at skulle forlade det, begejstrer mig bestemt ikke. Men jeg er ikke bange for at dø.
Min kærlighed til livet er netop min motivation til at sørge for, at få det bedste ud af min tid i verden. Jeg ønsker energi til, at udleve mine største drømme, være den person jeg ønsker og gøre en forskel for andre. Jeg ved at energi er hemmeligheden bag rigtig mange af mine magiske øjeblikke. Situationer hvor jeg helt bevidst har givet 10 % ekstra, og opnået 90 % mere.
Energi er nøglen til det gode liv
Min definition af sundhed er energi. Et sundt og godt liv, er ikke bare et liv uden sygdom. For man kan sagtens være rask uden at være sund, og man kan sagtens være rask uden at have det godt. For mig er der en klar sammenhæng mellem energi og humør. Lav energi giver dårligt humør. Høj energi giver højt humør. Har du begge dele, så har du det formentligt rigtig godt.
Befinder du dig et sted, hvor dit humør eller oplevelse af energi er helt i bund, så start med at fokusere på den fysiske kapacitet. Søvn, bevægelse, vand og godt med livskraft fra planteriget. Må jeg foreslå friskpressede grønne juicer, smoothies og mit kosttilskud GREENS og ENERGY – by High on Life? Den praktiske og fysiske del, kan være lige præcis dét, der bryder den onde spiral. Primært fordi det ikke kun virker på den lange bane, men også nu og her. Giv det ti dage og du er kommet rigtig langt.
Energi er ikke noget, der kommer af sig selv. Energi er noget vi opbygger og værner om, ligesom enhver anden relation.